Velkommen til anden omgang af Rantz's bordfodboldtunering. Også kendt som alles forsøg på at slå Gustav og mig, og bevise at det bare var held, første gang vi vandt hele tuneringen. Men men, kære læsere, fans, og andre, held har intet at gøre med team hug-hugs succes. Talent er vores drivkraft. Talent og samarbejdsevne. Så vi vandt igen. Hvad kan man sige? They did it again. A-fucking-gain. Men vi er jo efterhånden bare indbegrebet af coolness. Så det vil jeg ikke bruge mere tid på at blære mig over - ikke her på bloggen i hvert fald.
En anden læxet sport her på skolen er vores nyeste påfund - SM workout. Don't worry, det har intet at gøre med læder og pisk, 'SM' refererer ganske enkelt til Signe og Malou, som er hjernerne bag denne geniale idé. SM workout er motion på den sjove måde, hvilket fx indebærer sjippetorve og hulahopringe. Kan det blive meget bedre? Nej, vel? Især ikke når et standard SM workout sjippetorv er lyserødt med glimmer, og samtidig træner en helt masse muskler i min efterskoleprægede (læs: stærkt tiltagende) krop. Tøset, sjovt og effektfuldt.
Man kan roligt vove at påstå, at sport aldrig har haft en stor betydning i mit liv. Idrætstimerne på min folkeskole var dem, som trak mit gennemsnit mest ned, godt hjulpet på vej af min dejlige (IRONI, folkens!) gymnastiklærer, Bettina Kasse. Og det er ikke fordi jeg hader hende, hun hedder rent faktisk Kasse til efternavn. Denne skønne dame havde af en eller anden grund set sig sur på mig, hvilket førte til situationer som denne: Både hele b-klassen og hele d-klassen står og lytter stille til Bettina, som forklarer om dagens næste idtræsevent. Uden tvivl spændende, men jeg har en tendens til at blive en smule uopmærksom, når det gælder ting, som på ingen måde interesserer mig. Så jeg kommer måske til at smide en lille bitte kommentar, som slet ikke drejer sig om gymnastik, til min veninde Julie. Dårlig idé! Bettina Kasse begynder arrigt at gå i store cirkler rundt om mig, mens hun svinger voldsomt med armene og råber ud til alle de andre elever, nok primært Julie: 'Hvad har jeg sagt til Jer med hensyn til Mathilde?!' Hun havde faktisk aldrig sagt noget om netop dette emne, men altså. 'Der skal ikke stå NOGEN SOM HELST i en diameter af 1 meter rundt om Mathilde, for så går det galt! Så går det bare HELT galt!!' De omkring 45 elever stirrer alle sammen fnisende på Mathilde-Bettina-optrinnet, mens Bettinas armbevægelser bliver større og hendes stemme-level stiger (om muligt) en hel del mere. '1 METERS DIAMETER, FOLKENS!' .. Ups.
Andre optrin som dette har fundet sted, men jeg tror det er nok at nævne et enkelt her. Dog kan det tilføjes, at hun også har droppet et: 'Du bliver ALDRIG gift!' til min storesøster, pga manglende evne til at tørre et komfur ordentligt af. Hvad er det du har imod os, Bettina? Hvad er problemet? Det får jeg jo nok aldrig svar på, og jeg gider på ingen måde kontake hende, nu hvor jeg endelig er sluppet ud af Kasses kløer. Pyha. Men pointen var, at sporten her på Rantzausminde Efterskole er en hel del både sjovere og hyggeligere. Så thanks, S&M. Jeg kommer helt sikkert og hulahopper næste gang også!
tirsdag den 10. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar