Jeg vil gerne benytte denne blog til at poste 'farvel-sangen'. Den sang, som vi synger hver fredag, når eleverne tager hjem. Eller, når nogen af eleverne tager hjem selvfølgelig. It goes by the melody of Pokémon. Enjoy.
Nu sidder vi i hullet igen
Gunnar han har kaldt
(JA, HAN HAR!)
Ugen den er gået stærkt
Og dagene er talt
(DE ER TALT!)
Selvom rengøringen den er trist
Så har vi det jo fedt
(JA, VI HAR!)
Rantzausminde folk har gnist
Som stråler over alt
VI VIL HJEM!
Men vi kommer igen
For vi skal lige sove læng'
Åh, vi følges ad
Skal hjem til moars mad
VI VIL HJEM!
Men vi kommer igen
Når vi har festet helt igenm'
I sidste ende er det her
Vi helst vil være
VI VIL HJEM!
Men vi kommer ige-en
VI VIL HJEM!
Dejlig sang. Den skal huskes for evigt. Og hvis det kommer til at knibe lidt, så er det jo netop, at det er godt at have den stående på sin blog. Så kan man lave en form for sing along, når man som 117-årig sidder halvsenil i en havestol og stener. Man åbner youtube, finder Pokémon-instrumentalen, åbner sin gamle blog, finder teksten til farvel-sangen og GIVER DEN GAS! Go granny. Jeg planlægger at blive en meget sej, ældre kvinde engang.
mandag den 30. marts 2009
tirsdag den 24. marts 2009
Sodavandsdisco ftw.
Nu er det jo sjovt nok sådan at jeg går på efterskole. Og på en efterskole (i hvert fald langt, langt de fleste) må man ikke drikke alkohol. Der foregår dog stadig en masse sociale arrangementer og der i blandt er der jo festerne. De fleste fester for folk i 16-17-års alderen kan nu til dags tilbyde alkohol. Og når jeg skriver de fleste, mener jeg selvfølgelig: LANGT de fleste. Næsten alle. Men efterskolefesterne kan sjovt nok ikke. Så ville mange måske mene, at det ikke er en ordentlig fest, og det er da heller ikke alle, der fx tør danse uden at have drukket et par drinks når de er til fancy pancy party uartig i København og andre smarte steder.
Men her må jeg skuffe Jer. Det er ligesom om, at efterskoleelever langsomt vænner sig til det. Ikke at de stopper med at drikke, når de er til fester derhjemme (hell no!) men de begynder ligesom at turde ting, som mange unge normalt ikke tør uden at være påvirkede. Danse et par timer i træk nonstop, gå amok i guitarsolo while headbanging voldsomt, hoppe, skrige og i det hele taget bare fyre den af. Alt for sejt. Og det bliver kun bedre med tiden. Jo flere fester vi holder her på Rantz, jo mere tør folk ligesom droppe hæmningerne. Normalt skal hæmninger drikkes væk, her er de der bare ikke rigtigt. Respekt til efterskoleelever for at turde at være sig selv og feste hele aftenen. Og med fare for at lyde som en af de der strenge 40-årige mødre, som inspicerer alle taskerne for vodkaflasker, før hun lader teenagere komme ind i sit hjem, så vil jeg skrive dette: man kan godt have det sjovt uden alkohol. Det kan man faktisk godt!
Jeg gentager: Ingen af disse unge mennesker er påvirkede af alkohol. For real.
Men her må jeg skuffe Jer. Det er ligesom om, at efterskoleelever langsomt vænner sig til det. Ikke at de stopper med at drikke, når de er til fester derhjemme (hell no!) men de begynder ligesom at turde ting, som mange unge normalt ikke tør uden at være påvirkede. Danse et par timer i træk nonstop, gå amok i guitarsolo while headbanging voldsomt, hoppe, skrige og i det hele taget bare fyre den af. Alt for sejt. Og det bliver kun bedre med tiden. Jo flere fester vi holder her på Rantz, jo mere tør folk ligesom droppe hæmningerne. Normalt skal hæmninger drikkes væk, her er de der bare ikke rigtigt. Respekt til efterskoleelever for at turde at være sig selv og feste hele aftenen. Og med fare for at lyde som en af de der strenge 40-årige mødre, som inspicerer alle taskerne for vodkaflasker, før hun lader teenagere komme ind i sit hjem, så vil jeg skrive dette: man kan godt have det sjovt uden alkohol. Det kan man faktisk godt!
Jeg gentager: Ingen af disse unge mennesker er påvirkede af alkohol. For real.
tirsdag den 17. marts 2009
I et lyserødt univers
Frame Festival nærmer sig. Og til dem, som ikke ved, hvad Frame Festival er, så kommer her en forklaring: Rantzausminde Efterskole, Vesterdals Efterskole og Faaborgegnens Efterskole samles i en lejet biograf i deres bedste gallakluns. Hver efterskole har otte film med, 100% elevproducerede selvfølgelig. Filmene bliver spillet (yes, på storskærm og med surround sound) og de smarte dommere, som by the way er professionelle filmfolk fra København, uddeler så et par priser til de bedste film. Så ved I det.
Frame Festival nærmer sig altså. Og derfor er der nu blevet taget hul på auditions, lydprøver, optagelser etc., etc. For min gruppes vedkommende er det kun kommet til storyboard-skrivning. Og denne gruppe består altså af Laura, Malou og mig. Substans, har vi valgt at kalde den. Indtil videre har vi skrevet 20 siders storyboard, og der er altså 3 indstillinger pr. side. De hurtige matematikere kan regne ud, at det i alt er 60 indstillinger - so far. Vi er cirka halvvejs, kan jeg så oplyse. Men vi ser lyst på det. Jeg tror vores film bliver for nice, for vi har en sej taktik. Men den kan jeg desværre ikke afsløre her, det er jo klart.
Anyways, lidt kan jeg godt røbe. Vi laver en stop motion film med Barbie-dukker, så det er jo et større projekt. Lige nu sidder jeg og skriver ved siden af flyttekassen med lyserøde Barbie-ting, som jeg har med hjemmefra. Det er nemlig smart at have været en tøsepige. Det kan man bruge senere i livet, kan I tro! Fx nu. For det er ikke småting jeg har. Min samling tæller ting som et helt vaskeri, shampooflasker, op i mod 30 par sko, kurvemøbler, en kæmpe pink bil, rulleskøjter, drinksglas, Barbie-børn, skab med tilhørende bøjler OG SÅ VIDERE virkelig mange gange. Tøserne og jeg arbejder ret hårdt på at nå det hele, derfor har jeg lidt stress for tiden. Derfor og så pga. uddannelsesplaner, lektier, økonomisk krise og et par andre småting. Men Frame er vigtigst lige nu. Wish us luck!
Frame Festival nærmer sig altså. Og derfor er der nu blevet taget hul på auditions, lydprøver, optagelser etc., etc. For min gruppes vedkommende er det kun kommet til storyboard-skrivning. Og denne gruppe består altså af Laura, Malou og mig. Substans, har vi valgt at kalde den. Indtil videre har vi skrevet 20 siders storyboard, og der er altså 3 indstillinger pr. side. De hurtige matematikere kan regne ud, at det i alt er 60 indstillinger - so far. Vi er cirka halvvejs, kan jeg så oplyse. Men vi ser lyst på det. Jeg tror vores film bliver for nice, for vi har en sej taktik. Men den kan jeg desværre ikke afsløre her, det er jo klart.
Anyways, lidt kan jeg godt røbe. Vi laver en stop motion film med Barbie-dukker, så det er jo et større projekt. Lige nu sidder jeg og skriver ved siden af flyttekassen med lyserøde Barbie-ting, som jeg har med hjemmefra. Det er nemlig smart at have været en tøsepige. Det kan man bruge senere i livet, kan I tro! Fx nu. For det er ikke småting jeg har. Min samling tæller ting som et helt vaskeri, shampooflasker, op i mod 30 par sko, kurvemøbler, en kæmpe pink bil, rulleskøjter, drinksglas, Barbie-børn, skab med tilhørende bøjler OG SÅ VIDERE virkelig mange gange. Tøserne og jeg arbejder ret hårdt på at nå det hele, derfor har jeg lidt stress for tiden. Derfor og så pga. uddannelsesplaner, lektier, økonomisk krise og et par andre småting. Men Frame er vigtigst lige nu. Wish us luck!
tirsdag den 10. marts 2009
Sportens comeback
Velkommen til anden omgang af Rantz's bordfodboldtunering. Også kendt som alles forsøg på at slå Gustav og mig, og bevise at det bare var held, første gang vi vandt hele tuneringen. Men men, kære læsere, fans, og andre, held har intet at gøre med team hug-hugs succes. Talent er vores drivkraft. Talent og samarbejdsevne. Så vi vandt igen. Hvad kan man sige? They did it again. A-fucking-gain. Men vi er jo efterhånden bare indbegrebet af coolness. Så det vil jeg ikke bruge mere tid på at blære mig over - ikke her på bloggen i hvert fald.
En anden læxet sport her på skolen er vores nyeste påfund - SM workout. Don't worry, det har intet at gøre med læder og pisk, 'SM' refererer ganske enkelt til Signe og Malou, som er hjernerne bag denne geniale idé. SM workout er motion på den sjove måde, hvilket fx indebærer sjippetorve og hulahopringe. Kan det blive meget bedre? Nej, vel? Især ikke når et standard SM workout sjippetorv er lyserødt med glimmer, og samtidig træner en helt masse muskler i min efterskoleprægede (læs: stærkt tiltagende) krop. Tøset, sjovt og effektfuldt.
Man kan roligt vove at påstå, at sport aldrig har haft en stor betydning i mit liv. Idrætstimerne på min folkeskole var dem, som trak mit gennemsnit mest ned, godt hjulpet på vej af min dejlige (IRONI, folkens!) gymnastiklærer, Bettina Kasse. Og det er ikke fordi jeg hader hende, hun hedder rent faktisk Kasse til efternavn. Denne skønne dame havde af en eller anden grund set sig sur på mig, hvilket førte til situationer som denne: Både hele b-klassen og hele d-klassen står og lytter stille til Bettina, som forklarer om dagens næste idtræsevent. Uden tvivl spændende, men jeg har en tendens til at blive en smule uopmærksom, når det gælder ting, som på ingen måde interesserer mig. Så jeg kommer måske til at smide en lille bitte kommentar, som slet ikke drejer sig om gymnastik, til min veninde Julie. Dårlig idé! Bettina Kasse begynder arrigt at gå i store cirkler rundt om mig, mens hun svinger voldsomt med armene og råber ud til alle de andre elever, nok primært Julie: 'Hvad har jeg sagt til Jer med hensyn til Mathilde?!' Hun havde faktisk aldrig sagt noget om netop dette emne, men altså. 'Der skal ikke stå NOGEN SOM HELST i en diameter af 1 meter rundt om Mathilde, for så går det galt! Så går det bare HELT galt!!' De omkring 45 elever stirrer alle sammen fnisende på Mathilde-Bettina-optrinnet, mens Bettinas armbevægelser bliver større og hendes stemme-level stiger (om muligt) en hel del mere. '1 METERS DIAMETER, FOLKENS!' .. Ups.
Andre optrin som dette har fundet sted, men jeg tror det er nok at nævne et enkelt her. Dog kan det tilføjes, at hun også har droppet et: 'Du bliver ALDRIG gift!' til min storesøster, pga manglende evne til at tørre et komfur ordentligt af. Hvad er det du har imod os, Bettina? Hvad er problemet? Det får jeg jo nok aldrig svar på, og jeg gider på ingen måde kontake hende, nu hvor jeg endelig er sluppet ud af Kasses kløer. Pyha. Men pointen var, at sporten her på Rantzausminde Efterskole er en hel del både sjovere og hyggeligere. Så thanks, S&M. Jeg kommer helt sikkert og hulahopper næste gang også!
En anden læxet sport her på skolen er vores nyeste påfund - SM workout. Don't worry, det har intet at gøre med læder og pisk, 'SM' refererer ganske enkelt til Signe og Malou, som er hjernerne bag denne geniale idé. SM workout er motion på den sjove måde, hvilket fx indebærer sjippetorve og hulahopringe. Kan det blive meget bedre? Nej, vel? Især ikke når et standard SM workout sjippetorv er lyserødt med glimmer, og samtidig træner en helt masse muskler i min efterskoleprægede (læs: stærkt tiltagende) krop. Tøset, sjovt og effektfuldt.
Man kan roligt vove at påstå, at sport aldrig har haft en stor betydning i mit liv. Idrætstimerne på min folkeskole var dem, som trak mit gennemsnit mest ned, godt hjulpet på vej af min dejlige (IRONI, folkens!) gymnastiklærer, Bettina Kasse. Og det er ikke fordi jeg hader hende, hun hedder rent faktisk Kasse til efternavn. Denne skønne dame havde af en eller anden grund set sig sur på mig, hvilket førte til situationer som denne: Både hele b-klassen og hele d-klassen står og lytter stille til Bettina, som forklarer om dagens næste idtræsevent. Uden tvivl spændende, men jeg har en tendens til at blive en smule uopmærksom, når det gælder ting, som på ingen måde interesserer mig. Så jeg kommer måske til at smide en lille bitte kommentar, som slet ikke drejer sig om gymnastik, til min veninde Julie. Dårlig idé! Bettina Kasse begynder arrigt at gå i store cirkler rundt om mig, mens hun svinger voldsomt med armene og råber ud til alle de andre elever, nok primært Julie: 'Hvad har jeg sagt til Jer med hensyn til Mathilde?!' Hun havde faktisk aldrig sagt noget om netop dette emne, men altså. 'Der skal ikke stå NOGEN SOM HELST i en diameter af 1 meter rundt om Mathilde, for så går det galt! Så går det bare HELT galt!!' De omkring 45 elever stirrer alle sammen fnisende på Mathilde-Bettina-optrinnet, mens Bettinas armbevægelser bliver større og hendes stemme-level stiger (om muligt) en hel del mere. '1 METERS DIAMETER, FOLKENS!' .. Ups.
Andre optrin som dette har fundet sted, men jeg tror det er nok at nævne et enkelt her. Dog kan det tilføjes, at hun også har droppet et: 'Du bliver ALDRIG gift!' til min storesøster, pga manglende evne til at tørre et komfur ordentligt af. Hvad er det du har imod os, Bettina? Hvad er problemet? Det får jeg jo nok aldrig svar på, og jeg gider på ingen måde kontake hende, nu hvor jeg endelig er sluppet ud af Kasses kløer. Pyha. Men pointen var, at sporten her på Rantzausminde Efterskole er en hel del både sjovere og hyggeligere. Så thanks, S&M. Jeg kommer helt sikkert og hulahopper næste gang også!
Abonner på:
Opslag (Atom)
